en sang om sorgfulde tider
skrevet af en uendelig strøm af taarer
som blodet i disse aare
atter engang sørgesalmens klang
længtes kun efter en sidste gang
visne roser ved gravstedet
aldrig blev de røde
før de var døde
tornene efterlod dybe saar
omsider disse forgaar
i uendelige tider salmen lød
nu i al evighed død
de sidste sørgetoner
med døden forsoner
sørgesalmen tavs
tavs som graven
