Iben havde været sømand
og datter af tisvildes købmand
Og hun var vild med bold
og med at fiske månen
Vil du se min barndoms klitter
Jeg sagde ja og tænkte mit og
Så tog vi af sted
Med picnickurv og termoflaske
Og røg så vi ku ofre aske
Når vi nåde frem
Men intet var som hun ku huske
Klitterne var fyldt med huse
Og hendes barndoms kælkebakke
Var hegnet ind af kvædekratte
Og fanme nej nu går vi op
Og kigger ud fra bakkens top
Der sad vi så og så på sjælland
Til bakkens ejer smed os væk mand
Hvor blev jeg vred hun blev ked vi tog hjem og det var det
Iben blev vist atter sejler
Traf en surfer der blev bejler
Måske har de en klit
hvor de kan fiske månen
jeg tænker tit på ibens klit
hvor man kan fiske månen
