Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
Om Fuldmaanens Vee & Grue
Naar det klagede op mod hendes Skiaer
Fra Vintrens kolde Eensomhed
Da frycktede de at Vargen vaer ner
Vakt vaer dends gamle Mayestet
Der vaer Dogn da nogen meenede at hafve seet
I hendes Lius, som han splidder med dend
Skygge som han spreer,
Skyggen aff een ukiend Mackt
Der dend hylede mod sin Gud I infernaldsk Prackt
Dende Diefvels Herold, han herjede
Fra Kandt til Kandtmange aff Mandeet forsvandt
Paa dend hun lyser, han binderoc Helveds Ulv,
Han dreber, medens Afgrunden brager
Forbandelsen er her visseligen
Aff Diefvlen han bleff skiinked een Gave
Der ved Troldom favned han til Ulv
Ey vaer han linger een Guds Slave
Der ved Midnat vandred ofver hule Grave
