Sort hav, af mørke
Stærk blindende gløder i søjler
Dunkle røde, sort for oven
Bølgende trone himmel
Lagde et tag, over det forbandede land
Kongen vil drage i kamp
Ved sol opgang
Besat af væsner
Kæmpede med flamme sværd
Skæbnen lå hen i dyb skygge
Stenene var glatte af det mørke blod
Bag dens mørke slør, og om dens trone
Askefyldt landskab af skygger
Klangen fra hjertet, løb som døds klokker
Han var svimmel,
Og blodet dryppede ned i hans øjne
Vor han nu skal hævne
På randen af afgrunden
Ilden, nede under, vågnede i vrede
Himlen brast i torden
Et langt rullende ekko
Af ødelæggelsens drønen
Ilden, vågnede i vrede
Himlen brast i torden
Ødelæggelsens drønen
Et langt rullende ekko af blod
Bristed i blod, er krigernes skjolde
Kongen var hersker, omgivet af mørke
Vinden taler, og lyder som en skygge
Sort og kold hævn
I Kong Skjolds navn
Himlen brast i torden
Himlen brast i torden
