Når dødens nat, over mig sig sænker
Forfædres Ånder,
vågent fører vejen til Hels porte
Jordens ende, som snart vil råde
I skovens favn, indtræder evige ild
Tusmørken som vist, vil dødden lurer
Gravens klang
Indånder tiden
Ej skal håbet, forlade mit lod
Sløret i blod, skyggemørkner
Den ventede skæbnes gang
Dødens nat, vækker de døde
Ravnes kald, månen vil bløde
Blod skal fører mod
Den sidste æt af Skjold
Vor Kult som Ånder slører
Mod Døddens vold
Daggry, Mørkner
Ramt er de som korset bærer
Deres Gud som aldrig fandtes
Daggry, Mørkner, Forevigt, Mørkner
Hels mørke, ind i dødens nat
Helblinde er de uinviet
Mørkets magt i sjæle sad
Som kulde sat i dvale
Torden angst vil spredes
I dødens nat vi ej forsvinde...
