Stene står i vinterskov
Kong Skjolds æt mindes
Et sidste levn der er ei knust
Vor forfædres ånder tier
Draget finder skovens ro
Fakler lyser tre skygger
Viser sig ved Blotets gang
Offerkniv mod dyret føres
Dyret drypper Blod
I måne skygge kaster
Stene rød af Blod
Varmes med mod fra dyrets Blod
Vinden blæser tanker stærkt
Hviskende higer død
Stene står i vinterskov
Kong Skjolds æt mindes
Et sidste levn der er ei knust
Vor forfædres ånder tier
Drevet er de af had
Pines ved det atter står
Intet er gjort i tusinde år
Styrke igennem Blotet får
Tavst deres blik må hvile
I sindet ånden lever
På vor jord engang de stod
Vi mindes dem med ære
Dernæst det døde
