Ni Hjem ved Jeg
Som hornet fjælet i Døden lå
Vølvekraft i vinden blæste
Dunkel blot ni ofre svæver i Døden
Ni Hjem ved Jeg
Sad på Højen og Harpen slog
Faur rød i Hels sale
Asken skjælver vægbjergs Blod
Ni Hjem ved Jeg
Den blodige gud jeg skued i øje
Havet da Hlin sin anden harm
Helhjems sot spredes i mørke storme
Ni Hjem ved Jeg
Fra mørkets dyb jeg endnu vandre
Ådsels orme hænger i hud
Vreden kun stoppe når hævnens lod er Dødt ud
Ni Hjem ved Jeg
Ni rum af Dødens kulde
Ni år i vandring
Ni Stjernens krafter våger!!!
