Ni dage han hang på vindblæst træ Ofret til Odin - til sig selv Kræfter skjulte sig nu åbenbare Runer skreg, den høje svare
Norners indsigt han nu kende Skæbnens snore han knuder binde På krigere store skræres tråden kort Til Havahal de drage bort
Valfaders visdom vil verden binde Magiske runer skal viljen tvinge Døver skarpe sværds ægge Da vide ej våben og rænke Farer mod fylken fjendtlig pil Med sit blik han den standse vil
Kroppes kød forladt af sjæle Rune tegnes rød som blod Odin nu med afdød mæle Søge hævn, råd og bod Sindets døre skal nu åbne Runers gåde langsomt vågne
Hos den der ofrer - den der øder Ulme skal viljens gløder Sejden gjalder ud i mørke Godens riter kampgejst styrke
